Vælg land
EU
NA

Netatmo løfter sløret for deres nye vejrstation ORIGINAL

For 13 år siden lancerede Netatmo vejrstationen som allerførste produkt i sin portefølje, og i dag lanceres den nye vejrstation ORIGINAL. Navnet “Netatmo” – en sammentrækning af “net” som i internet og “atmo” for atmosfære – afspejler brandets oprindelige vision om at forbinde vejr og teknologi. Siden da er vejrstationen løbende blevet opdateret for at følge med de teknologiske fremskridt og brugernes behov. Nu relancerer Netatmo det ikoniske produkt i en ny, moderniseret udgave, der forener det bedste fra originalen med nye funktioner og et nyt design

Et ikonisk design 

Det nye design er tro mod det ikoniske design med sit enkle og elegante udtryk. Den nye vejrstation bevarer det minimalistiske udseende, men får et moderne twist med de to nye farvevarianter: ’Sand’ – en varm, afdæmpet beige – og ’Mint’, en blød pastelgrøn farve, som bliver tilgængelig inden længe. 
De nye, stilrene farver komplementerer alt fra det nordiske hjem til den mere klassiske indretning – uanset om vejrstationen er placeret i stuen eller på terrassen. 

Une image contenant bougie, intérieur, sol, vaisselle

Le contenu généré par l’IA peut être incorrect., Image 

Ultrapræcise data kan skræddersyes til hverdagen 

Siden vejrstationen første gang blev præsenteret, har den været en favorit blandt brugere, der ønsker nem og hurtig indsigt i hjemmets indeklima. Med præcise målinger af temperatur, luftfugtighed, indendørs luftkvalitet, støjniveau og lufttryk har vejrstationen vundet popularitet for sin pålidelighed og brugervenlighed. Nu tager Netatmo næste skridt og introducerer to nye funktioner, som gør det lettere at planlægge hverdagen og samtidig passe på helbredet.  

Ingen grund til at være urolig for høj UV 

Den nye vejrstation viser UV-indeks og solens eksponering i realtid – målt på en skala fra 0 til 11+ med niveauerne lav, moderat, høj og ekstrem. Når UV-niveauet er særligt højt, modtager du en notifikation fra Netatmo-appen, der vejleder dig i, hvordan du bedst muligt beskytter dig mod den høje UV. Derudover får du et overblik over UV-indekset for de kommende 24 timer, så du nemt kan planlægge udendørsaktiviteter med ro i maven, uanset om det gælder børneleg i haven eller en tur på stranden. Desuden giver appen et detaljeret overblik over sollyset, herunder hvor mange timers sollys der er indtil solnedgang samt en time-for-time analyse af lysniveauet det næste døgn – perfekt til haveentusiaster, sportsfolk og fotografer. 

Træt af kløende øjne, når sommeren står for døren? 

For de mange danskere med pollenallergi bliver hverdagen lettere med den nye pollensporingsfunktion, som viser lokale målinger af tre pollentyper: træ, græs og ukrudt. Niveauerne klassificeres i fem trin fra intet til meget højt.  

Hvis pollenmængden når det højeste niveau, advares du via appen. Desuden modtager du en tredages prognose for hver pollentype, hvilket gør det muligt at planlægge udendørsaktiviteter mere hensigtsmæssigt og mindske risikoen for gener.  

De nye funktioner er udviklet på baggrund af Netatmos tætte dialog med brugerne. Gennem de seneste år har der været efterspørgsel på mere præcis data om pollen, sollys og UV-stråling, og med integrationen af de nye funktioner lever Netatmo op til ambitionen om at levere smarte produkter, der gør hverdagen lettere.   

Advarsler i realtid og detaljeret historik  


Den nye vejrstation er ikke kun en datakilde – den fungerer også som en personlig assistent i hverdagen takket være notifikationer. Gennem Netatmo-appen modtager du advarsler på din smartphone. Du kan vælge mellem forudindstillede advarsler eller selv opsætte dem ud fra individuelle behov og prioriteter. Desuden giver appen adgang til en detaljeret historik over alle de data, vejrstationen har opsamlet. Ændringer i miljøet kan let visualiseres, hvilket gør det muligt at identificere tendenser og forstå, hvordan omgivelserne påvirker dagligdagen. Sover du dårligt? Åbn appen og følg udviklingen i temperatur og CO₂-niveau gennem natten og bruge din nye viden om soveværelsets indeklima til at forbedre søvnkvaliteten. 

Med den nye Netatmo vejrstation ORIGINAL kan du følge vejret i realtid og få indsigt i langsigtede vejrmønstre – et vigtigt redskab til en sundere og mere velinformeret hverdag! 


Lignende artikler