Netatmo lancerer det nye smart home-brand omajin
Netatmo, der er et fransk smart home-brand, har i dag lanceret et ny produktlinje, nemlig omajin. Netatmo blev grundlagt tilbage i 2011 og har siden specialiseret sig i at udvikle smart home-produkter i kategorierne sikkerhed, komfort og vejr. Med det nye brand, omajin, ønsker Netatmo at nå et bredere publikum end hidtil.
”Med omajin hjælper vi med at gøre det smarte hjem mere tilgængeligt for en bredere målgruppe, blandt andet med enheder der gør brugernes hverdag lettere,” fortæller Alexandre Menu, der er administrerende direktør i Netatmo.
omajin skal fremadrettet ses som Netatmos lillesøster, der tilbyder prisvenlige produkter og som både er nemme at installere og simple at bruge, men med en mere legende og energisk tilgang.
"Markedet for smart home-produkter er i rivende udvikling, hvor fortsat flere brugere ønsker at købe intelligente enheder til hjemmet. Omajin drager fordel af Netatmo-oplevelsen og Legrand-kvalitetskriterierne for at henvende sig til et nyt publikum på markedet," fortæller Alexandre Menu.
Netatmo vil sideløbende fortsætte med at udvikle produkter til de tre kategorier, sikkerhed, komfort og vejr. De to brands er adskilte, men komplementære universer, der er beregnet til at sameksistere i fremtidens smarte hjem.
I dag har omajin lanceret den første produktserie, der byder på fem produkter: en babyalarm, et solcelledrevet kamera, et overvågningskamera til både indendørs og udendørs brug, en videodørklokke og en smart stikkontakt.
Den nye babyalarm fra omajin hjælper med at holde et ekstra øje på børnene, mens forældrene kan have ro i sindet. Babyalarmen kommer med et vidvinkelkamera, alt imens det byder på funktioner som nattesyn, registrering af gråd, et roterende kamerahoved – og så kan den skinne som en natlampe og spille enten bløde vuggeviser eller hvid støj for at berolige barnet. Derudover kan forældre få notifikationer i realtid på deres smartphone, når barnet vågner, ligesom de kan overvåge rummets temperatur og fugtighed i appen.
Dette kamera har hverken stik eller kabler, men oplader blot sit batteri ved hjælp af solenergi takket være solceller. Derudover kan kameraet registrere bevægelser, hvor det også kan skelne mellem mennesker og dyr, så brugeren udelukkende får relevante notifikationer. Kameraet kommer desuden med 1080p nattesyn, en sirene på 105dB, en højttaler og et indbygget lys, så ubudne gæster kan skræmmes væk. Videoerne lagres automatisk på et SD-kort eller i skyen.
Det nye trådløse overvågningskamera kan både anvendes indendørs og udenfor. Det har en synsvinkel på 140O samt 2K og HD-videokvalitet. Kameraet skelner mellem mennesker og kæledyr, så brugeren kun får besked om de vigtige begivenheder. Brugerne kan også definere et specifikt område der skal overvåges, så hvis der opdages en ubuden gæst netop her, kan de gribe ind på afstand og kommunikere gennem højttaleren. Det kommer desuden med et 9600mAh-batteri, der holder i flere måneder – og brugeren får selvfølgelig en advarsel på telefonen, når batteriet er ved at løbe tør.
Denne videodørklokke fra omajin kommer med 2K+-opløsning, nattesyn og infrarødt filter, så når en gæst eller et postbud ringer på, så vil brugeren ligeledes få besked på telefonen og kan via højttaleren fortælle, hvor pakken skal lægges, eller at man er på vej hjem. I tilfælde af forsøg på tyveri eller hærværk udløser videodørklokken en kraftig alarm på 85dB. Med en IP65-certificering kan videodørklokken nemt klare det danske vejr. Derudover har videodørklokken en batterilevetid på op til 10 måneder.
Både kameraer, videodørklokken og babyalarmen kommer med et SD-kort til lokal datalagring. Det er også muligt for brugeren at abonnere på en cloudtjeneste i Europa for at tilkøbe yderligere lagerplads. Alle udendørsprodukter kommer med enten IP55- eller IP65-certificering, der sikrer, at produkterne kan modstå vand og støv.
Den smarte stikkontakt fra omajin giver brugerne mulighed for at styre både lyskilder og andre enheder direkte fra telefonen for at reducere strømforbruget. Fra omajin-mobilappen kan man nemt indstille ens enheder såsom lys, varme eller kaffemaskinen til at passe til ens dagsrutiner. Med en timer-funktion kan man også begrænse strømforbruget på visse enheder. Stikkontakten kommer i et minimalistisk design, der nemt blender ind i den nordiske indretningsstil, hvor en diskret indikatorlampe desuden angiver, om stikket er tændt eller slukket. Stikket fungerer også i tilfælde af WiFi-fejl, takket være Bluetooth forbindelsen.
Alle omajin-produkter er tilgængelig i omajin by Netatmo-mobilappen, som er at finde på både iOS- og Android-enheder.
Få mere information på omajins hjemmeside.
Netatmo
Læs om Netatmos tilfredshedsgarantiprogram
Netatmo
Nu understøtter Home + Control-appen også Netatmos smarte vejrstation
Google Assistent
Netatmo’s Smart Thermostat integrates with the Google Assistant on Google Home to enable voice-controlled heating
Sikkerhed
Netatmo Smart Cameras now compatible with Amazon Alexa